Fyr den af – og nå din drøm

Teenagere bruger masser af tid og energi på at drømme om fremtiden. Uanset om drømmene handler om uddannelse, arbejde eller ting fra fritiden, kræver det rigtig hårdt arbejde at opfylde dem.

Hårdt arbejde er bare ikke altid nok. For ofte møder de så store forhindringer, at de får allermest lyst til at opgive drømmen.

Hvad får så den unge til at fortsætte kampen for sin drøm?

I foredraget ”Fyr den af – og nå din drøm” fortæller jeg med udgangspunkt i de unge selv, hvordan man som ungt menneske kan nå sine mål, selvom man møder ekstrem modstand.

Under foredraget kommer jeg ind på følgende temaer:

”Fyr den af – …

  • …og spring ud i det
  • …og øv dig meget
  • …selv om du dummer dig
  • …og gør dine kammerater gode
  • …og sig tak
  • …og få hjælp til at nå drømmen
  • …og glem hvad de andre tænker

Foredraget har en underholdende form krydret med videoklip og masser af inddragelse af de unge selv. Mine historier tager bl.a. udgangspunkt i mine 4 år som prof. bobslædekører, min verdensrekord i fodbold indkast og oplevelser fra hverdagen.

 

Du kan booke mit foredrag direkte her eller ring på Tlf: 61 99 29 14

 

Det siger folk om foredraget "Fyr den af - og nå din drøm":

 

Ungdomsskolen-Skive
"Thomas Grønnemark holder et foredrag fyldt med energi, smittende glæde og med et klart budskab. Han fanger vores elever der hvor de er, og holder dem fast hele foredraget igennem. Der er ingen tvivl om, hvad det er Thomas vil, og der er en god rød tråd gennem hele foredraget. Vi anbefaler det gerne til andre skoler som vores med unge, som har haft det svært med mange ting, og derfor ikke altid tør tage springet og gøre det, de drømmer om"

Hans Kristensen
Afdelingsleder i Ungdomsklassen
Ungdomsskolen-Skive
 
 
Skive Handelsskole

Hej Thomas

Tak for dit besøg i går.

Jeg kan kun rose dig for hele oplægget. Her kommer nogle af de udtalelser jeg
efterfølgende hørte:

"Han er bare den bedste, vi nogensinde har haft". Sagt efterfølgende af en af mine kollegaer, som overværede foredraget.

"Sjældent har jeg set eleverne komme så opløftede ud af auditoriet efter et
foredrag". Sagt af en kollega, som mødte eleverne på vej ud af skolens auditorium.

"Hvor var han bare god til at få os med". Sagt af en elev efterfølgende.

"Hvis jeg en gang skal starte for mig selv, vil jeg have ham til at hjælpe mig", sagt af en elev efterfølgende.

Selv vil jeg sige, at det at flere elever bagefter kommer ned og kommenterer foredraget, har jeg aldrig før oplevet. Så det skal du tage som den største kompliment, man kan få fra elever her på stedet. Jeg synes derudover selv, at det var godt, at du fik aktiveret eleverne på flere måder var med til at sikre, at de var langt mere opmærksomme end normalt. Dette kunne også tolkes ud af den ro der blev ved med at være i salen, også længe efter at de normalt ville have haft pause, hvilket normalt giver meget uro.

Et par af mine kollegaer vil gerne have dit visitkort. Vil du sende mig et par ekstra?

Med venlig hilsen
Lisbeth Ziegler
Skive Handelsskole

 

 

"Vi har gang på gang set, hvor meget spillerne forbedrer sig efter ganske få træninger med Thomas. Det er et farligt våben, at vi har en håndfuld spillere der kan kaste bolden over de 30 meter, og vi har kunnet se, hvordan vi hver sæson forbedrer scorings procenten på vores lange indkast.

Det er alt i alt en gave for en klub som os at have Thomas tilknyttet, og helt konkret kan vi se direkte på tabellen, at de lange indkast giver os point. Kan varmt anbefale Thomas, hvis man som hold vil have et ekstra ordinært våben som de lange indkast er."

Kristian Bach Bak - assistent træner FC Midtjylland

Throw-in på YouTube

På Throw-in TV kan du bl.a. se videoer fra indkast, bobslædekørsel og mine foredrag.

Indkasttræneren på Facebook Throw-in på Twitter

Thomas Grønnemark

Professional Throw-in Coach

Throw-in     -     Thomas Grønnemark     -     Tlf: +45 61 99 29 14     -     info@throwin.dk

Dynamic-it leverandør af webshop
Dansk English
Luk >

Der er scoret 20 mål efter lange indkast i sæsonen 2018/19 af

FC Midtjylland og AC Horsens